Facadesystemet fremstilles og leveres skræddersyet specifikt til enhver facade, og er velegnet som regnskærm både på nybyggeri, og som ny yderklædning udenpå facadeisolering ved energirenovering af ejendomme.
SolarLab samarbejder med Swiss INSO som har patentet Kromatix ™ der giver glasset farve samtidig med at solcelelrnes energiproduktion ikke reduceres væsentligt. På samme måde som Morpho-sommerfuglens blå vingefarve ikke skyldes et farvepigment, men periodiske nanostrukturer i vingernes overflade, får glasset også dets farve fra en lagtykkelse af et grundstof, og farven opstår som et resultat af lysets brydning i et optisk gitter. Dette betyder, at Kromatix ™ ikke hindrer solens stråler i at komme ind i cellen – og resultatet er en høj energiproduktion på trods af at glasset fremstår i en farve.
Nye materialer skal bevise deres værdi og funktionalitet både i testkammeret og ude i virkeligheden. SolarLabs facadeløsninger med integrerede solceller er både et attraktivt og bæredygtigt valg af facadebeklædning.
SolarLab deltager i forsknings- og udviklingsarbejder, og nødvendige udmattelsestests af alle komponenter og samlingers styrke og holdbarhed gennemføres ved behov. En test skal så realistisk som muligt afspejle det miljø og de driftsforhold som solcelleanlægget på en façade i Skandinavien kan tænkes udsat for i de næste 30 år, og dertil er der tillagt en vurdering af andre ekstreme klimatiske og driftsmæssige forhold som kan tænkes at ville kunne nedbryde facadepaneler med integrerede solceller.
Grøndalsvej 1, 8240 Viby J er demo vært i udviklingsprojektet EnClose, og skal som sådan bruges til at vise og demonstrere solcelledacaden i fuld skala. Den nye facade er således en demonstration af resultaterne af de tekniske arbejdspakker, der går ud på at udvikle og demonstrere et konkurrencedygtigt facadebeklædningssystem med indbyggede solceller, som kan anvendes både til nybyggeri og som ny yderklædning udenpå efterisolerede facader ved energirenovering af etagebyggeri.
EnClose Projektet hvor Aarhus Kommune Teknik og Miljø deltager som demovært, udføres af SolarLab sammen med Kuben Management, Institut for Byggeri og Anlæg ved AUC og DTU fotonik. Projektgruppen har til sammen mange års branche erfaring i udvikling af byggematerialer, solcellemoduler og systemer. EnClose Projektet har en støttet finansiering på 6 100 000 DKK. Kuben Management, SolarLab, Institut for Byggeri og Anlæg ved AUC og Danmarks Tekniske Universitet Fotonik vil tilsammen bruge 7 600 udviklingstimer i projektperioden.